Få et super lækkert og indbydende sommerhus, der er klar til dig og dine udlejere.

Jeg tilbyder at rydde helt op i dit sommerhus, for dig, du kan holde fri imens hvis du vil.

Her kan du læse, hvad en af mine kunder synes om oplevelsen med få ryddet op i sommerhuset, imens hun var på arbejde.

 "Jeg fik anbefalet Mirjam og Rydheltop.dk. af mit sommerhusbureau, Dansommer, som formidler min udlejning. Jeg fik aftalt en tid til besøg i sommerhuset. Da jeg havde meget travlt på arbejde, lavede vi en fleksibel aftale om, at Mirjam kunne hente nøglen til sommerhuset i udlejningsbureauet, således at hun kunne påbegynde processen med at danne sig et indtryk og skabe sig et overblik, inden jeg kom. Det sparede mig for en del tid og Mirjam kunne påbegynde en effektiv oprydning i ro og mag.

Det skulle vise sig at være en særdeles god løsning – jeg ankom nogle timer senere. Mirjam har foretaget nogle ændringer på en ganske nænsom måde med respekt for den stil og atmosfære, der er i netop mit sommerhus. For godt nok er det et udlejningssommerhus, men det er også mit familie-sommerhus.

Jeg fik besked på ikke at kigge ind på det ene soveværelse i første omgang. Jeg gik rundt i sommerhuset, kiggede mig omkring og kunne lide det jeg så. Der var ændret lidt på placeringen af møblerne, placering af pyntegenstande m.m. og vi talte om ændringerne og først dernæst kiggede jeg ind på soveværelset. Der stod så de overflødige ting, såsom småmøbler som fyldte op uden at have en reel funktion, dupletter af køkkenudstyr, skårede kopper og skåle med glaspest.

Jeg blev overrasket over omfanget af unødvendige ting. Det gjorde det lettere at skille sig af med de ting, som hverken havde reel værdi eller affektionsværdi. Kun en særlig oplukker kom retur i køkkenskuffen.

Det at Mirjam havde været i gang, inden jeg kom, gjorde at jeg så på mine ejendele med helt nye øjne. Det gjorde det lettere at skille mig af med de unødvendige sager og derved blev der mere plads til de ting, jeg virkelig holder af.

Jeg bliver aldrig minimalist – jeg har brug for at der er en særlig stemning og det var Mirjam rigtig god til at anerkende.

Jeg fik nogle fif til opfriskninger af sommerhuset, som både økonomisk og tidsmæssige var overkommelige – nogle tiltag har jeg allerede udført og andre pågår inden for de næste måneder." Fra Susanne Trend

Praktisk info om hvordan det foregår at få oprydninghjælp i dit sommerhus.

  • Vi taler i telefon sammen, om opgaven.
  • Jeg kommer og rydder op, og organisere dit sommerhus.
  • Jeg sætter de ting til side, jeg mener der kan undværes.
  • Når vi så mødes, taler i telefon eller facetimer, gennemgår vi huset og jeg fortæller,   hvad jeg har gjort og hvorfor og kommer med gode råd til, hvad du selv kan gøre, for at gøre din sommerbolig endnu mere indbydenden.
  • De ting jeg har fjernet har jeg samlet sammen til dig, så du selv kan afgøre, hvad der skal ske med dem.
  • Jeg smider intet ud og jeg ordner din bolig i respekt for den stemning, der er der og som du ønsker.

Prisen på de 5000 kr. er for en dag, hvor vi taler sammen inden jeg møder op i sommerhuset, og igen aftaler at mødes, eller tale sammen senere, efter jeg har ryddet helt op i dit sommerhus, inklusiv moms og kørsel.

Kørsel gælder i dette område: Thorsminde, Skive, Holstebro, Mariager, Djursland, Juelsminde, Give, Skjern og Ringkøbing. Kørsel derudover aftaler vi. Jeg bor i Gjern, som er midt imellem Silkeborg og Aarhus.

For mere info så kontakt mig på 26274377, eller på mail: mirjam@rydheltop.dk.