• Rydheltop KonMari

    Om RydHeltOp

    Jeg har selv fået så meget god hjælp, til at leve med mere overskud igennem KonMari metoden, at jeg gerne vil hjælpe andre til det samme.

    Da muligheden for en KonMari uddannelse bød sig, var det derfor oplagt for mig at tage afsted. Det har givet mig netværk af kollegere i hele verden. Jeg er den første certificerede KonMari konsulent i Danmark og nr. 68 i verden uden for Japan. Jeg laver både oprydningsforløb som er intensive og hen over flere måneder. Rejser gerne både i og uden for Danmark.

Hvem er jeg?

Mirjam Madsen

Jeg elsker at hjælpe mennesker til et liv med mere overskud og tid det vigtigste i livet. En metode til det er at få ryddet op, med brug af KonMari metoden. Siden jeg blev færdiguddannet i 2004, som pædagog, har jeg været optaget af hvad ro og orden gør ved os. Både på mine arbejdspladser og hjemme.

Den mest effektive og langtidsholdbare metode jeg har prøvet, og jeg har prøvet mange, er KonMari metoden.

Marie Kondo som er forfatter til bogen; Magisk oprydning underviste os. Det eneste magiske ved metoden er følelsen bagefter. Min tilgang er helt jordnær og praktisk. Bogen er udgivet på 42 sprog og har solgt mere end 8 millioner eksemplarer. Hun blev udnævnt som en af de 100 mest vigtige personer i år 2015. Jeg har ryddet op med både børn, unge, voksne, handicappede, psykisk syge og raske. Jeg arbejder under tavshedspligt og oprydning giver som regel anledning til mange snakke. Det har jeg det fint med. Jeg bor i Gjern med min mand og to børn.


Hvordan jeg blev certificeret KonMari-konsulent, og hvordan du kan blive det.

Jeg startede med at læse Marie Kondos to bøger: Magisk oprydning, som er på dansk og Spark joy, som er på engelsk.

Derefter gik jeg i gang med min oprydningsfestival, som Marie Kondo kalder det.

For at deltage i Marie Kondos undervisningen er en del af pensum at læse de to bøger. Man skal også have været alle ens egne ting igennem med KonMari metoden, inden selve undervisningen begynder. I den forbindelse skal man vise KonMari teamet før- og efterbilleder af ens hjem. Billederne skal godkendes, før man kan deltage i undervisningen.

I 2016 var jeg i San Francisco for at uddanne mig til KonMari konsulent. Der var undervisning i tre dage, først på japansk og så blev det oversat til engelsk. Nu er det forkortet til to dage, da det kun er på engelsk. Der var mennesker fra mange lande, det var meget spændende og sjovt. Det kostede mig 30.000 kr. at tage uddannelsen.

Prisen afhænger selvfølgelig af, hvor man bor og hvor uddannelsen afholdes. Men regn med ca. 17.000 kr. for selve undervisningsdelen.

Da jeg kom hjem begyndte min træningsperiode. Jeg skulle ud til kunder og rydde op sammen med dem. Efter hvert besøg skulle jeg udfylde en grundig og fyldestgørende rapport. Kunden er anonym, men alt hvad jeg gjorde før, under og efter besøget, skulle jeg beskrive. Igen på engelsk.

Træningsperioden kan vare kortere eller længere tid. Jeg brugte ét år. I den periode skrev jeg også en lang og fyldig rapport om den sidste kunde, jeg havde i træningsperioden.
Da min træningsperiode og rapporterne var blevet godkendt, kunne jeg gå til eksamen.

Da min eksamen var bestået, havde jeg en sidste samtale med én af dem, som havde læst min rapporter. 

Af alle, som har modtaget undervisning i KonMari-metoden, er under halvdelen blevet certificeret KonMari-konsulent. Det er en krævende uddannelse, og der stilles høje krav.

Jeg er meget glad for min uddannelse, som går virkelig godt i spænd med mine tidligere erfaringer fra 14 år som pædagog og projektleder.

I 2016 underviste Marie Kondo tre hold i, hvordan man hjælper andre med deres oprydningsfestival. De tre kurser blev alle afholdt i USA. Det var første år, hun underviste uden for Japans grænser. I 2017 var der igen tre hold i USA.

 I 2018 var der to hold i USA og et i London. Ved kurset i London hjalp jeg til som frivillig

I 2019 blive der kun uddannet to hold; det ene i USA og det andet i London. Der var lange ventelister til begge kurser. Den eneste måde, du kan få information om kommende kurser, er ved at gå ind på www.konmari.com og skrive dig op til deres nyhedsbrev. 

Hvis din egen oprydningsfestival tager dig for lang tid, kan du hyre mig til at konmari med dig. Det er helt i orden i forhold til at opfylde kravene til senere at modtage undervisning. Se mere information og priser påwww.rydheltop.dk/private.

Hvis du har brug for 1:1 samtaler med mig, så kan det lade sig gøre til 750 kr. i timen. Ring og lav en aftale, så tales vi ved.

Hvordan foregår det?
Til en start kan du se billeder og læse om mig her inde. Så vil vi enten tale eller skrive sammen - afhængigt af hvad du helst foretrækker.
Jeg kommer ud til dig, og vi ser på det der skal ryddes op i. Vi lægger en plan og går i gang med at rydde ud og op sammen.
Du er med hele tiden og bestemmer, hvad der skal beholdes og hvad der skal ud. Jeg hjælper dig med at det går let, og få tingene gjort hurtigt.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Vil du vide hvordan du får orden og overskud? Så giv mig din e-mail adr. Jeg lover at passe godt på den. Du kan altid afmelde dig.