


Kunder der fik orden i hjemmet
Få tilbud, inspiration og hjælp til din oprydning
Tilmeld dig, mit nyhedsbrev og få en tjekliste der giver dig overblik og fokus. God oprydningsfestival.

“Jeg fik oprydningshjælp fordi, jeg har hadet mit køkken, siden vi købte huset. Det var upraktisk og mærkeligt. Samtidig er køkkenet mit afstresningssted. Jeg bruger meget tid på at bage og lave mad, fordi det giver mig ro. Så mit forhold til mit køkken har været meget ambivalent.
Det gik op for mig, at rod hører sammen med skam. Skam er alt det, vi gemmer fordi, vi er bange for at blive dømt, så jeg var lidt nervøs for at vise Mirjam mit rod.
Men det tog ikke mange øjeblikke med Mirjam, før jeg opdagede, at Mirjam har den superkraft, der udsletter skam: Nemlig nådige og kærlige øjne.
Det ikke handler om, at der kommer en ekspert og dømmer. Nej, der kommer en ekspert og siger: “Hvordan kan du blive gladere?”
Flere ting hjalp ved at have Mirjam med i oprydningen. Det var vildt, hvor effektivt det var, når hun holdt styr på processen. Så blev min hjerne sat fri, så jeg kunne forholde mig til at sortere og mærke efter, hvad jeg var glad for. Det hjalp, at Mirjam havde gode ideer til forbedringer, men de kom hele tiden ud fra, hvad jeg ønskede.
Jeg er vild med mit køkken nu! De centrale problemer er blevet løst. Og dem, der er tilbage, kan jeg overskue at finde gode løsninger på.
Min mand var også ellevild, og kun en ting fra ud-bunken kom retur.
Min datter på 4 år kom hjem og sagde: “Det er helt anderledes. Smukt”.
Jeg blev overrasket over, hvor hurtigt og nemt det gik med at rydde helt op.
Og hvor godt et køkken jeg egentlig har!
Tak for hjælpen for vores dag sammen i mit køkken.
- Krista Korsholm Bojesen, gift og mor til to. Psykolog med speciale i skam.

“Jeg ringede til dig fordi, jeg syntes det var noget nær ulideligt at være hjemme, fordi der hobede sig bare flere og flere ting op omkring mig. Jeg syntes, det var uoverskueligt at gå i gang med at rydde op, for jeg kunne ikke rigtigt finde hoved og hale i, hvor tingene skulle have deres plads, og hvordan jeg skulle opbevare dem. Det at glædestjekke blev umuligt alle gangene, jeg har forsøgt alene, fordi jeg hurtigt kunne finde en eller anden grund til ikke at videregive eller smide tingene ud.
Inden du kom hjem til mig, var jeg først rigtigt nervøs fordi, jeg var så flov over alt det, jeg har fået samlet sammen, men du gjorde det lettere for mig at være i med dine åbne arme og dit åbne sind.
Jeg har blandt andet med min bedstemors ting bildt mig selv ind, at hvis jeg beholdt dem ''forsvandt'' hun ikke helt fra mig. Men jeg fandt jeg ud af, at det slet ikke er de ting, der betyder noget. Jeg har billeder, videoer og tonsvis af minder i hovedet og hjertet, og det kunne jeg ikke mærke, før du kom.
Før tænkte jeg, at hvis jeg ikke gemte alt børnene nærmest havde rørt ved, også da de var yngre, ville jeg være en dårlig mor. Det sagde jeg til mig selv. Men efter at jeg har fået hjælp til at sortere en helt masse ud i gammelt legetøj, tøj, krøllede tegninger og alt muligt andet fra både lejlighed og kælder. Så nu har mine børn fået en mor med mere overskud, og et hjem hvor alting har en plads. Der er endda god plads til os og til leg. Vi har lyst til at være hjemme nu.
Jeg kan jo nærmest ikke beskrive følelsen efter, du har været her “no lie”. Har fået ro i hovedet. Er så lettet og glad, nærmest ekstatisk.
Jeg vil klart anbefale Mirjam og KonMari til enhver, der har det bare en lille smule, som jeg havde det, før vi oprettede kontakten til hinanden. Jeg har haft glæde af Mirjam i to dage og har nydt hvert sekund, følt mig forstået, støttet og ligeværdig. Selvom jeg var bange for netop at føle det helt modsatte af disse følelser inden start.
Mirjam er yderst empatisk, varm, nem at være sammen med og meget effektiv. Hun er god til sit arbejde, og hun tjekker hellere en gang for meget end en gang for lidt. Forløbet har for mig været meget lærerigt, og jeg er taknemmelig hver dag, for det arbejde vi nåede på de to dage, vi så hinanden. Jeg var fortrøstningsfuld, da jeg sammen med Mirjam aftalte, hvad jeg selv skulle få styr på efter besøget. Min varmeste anbefaling og et kæmpe stort tak til Mirjam....”
- Carine Rebecca Pedersen, mor til to børn.