Lad mig hjælpe din virksomhed
Ønsker du glade medarbejder? Glad og loyale kunder? Bedre økonomi?
Vil du gerne at din virksomhed fremstår indbydende?
At tiden bruges mest effektivt?
At du/I kan finde dine ting og har overblik?
Så lad mig komme og hjælpe med at rydde helt op.
Jeg vil sammen med dig eller en medarbejder lægge en plan for hvor og hvordan, der skal ryddes ud og op. Sammen vil vi udføre oprydningen, da det er dig som bestemmer, hvad der skal blive og hvad der skal ud.
Områder jeg kan håndtere: Indgangsparti ude som inde, kontor, venterum, arkiv, værksted, depotrum, lagerrum, varemodtagelse og loftrum mm.
Et rengøringsfirma kan lettere gøre rent hos kunderne, hvis der er ryddet op.
Luften og tilgængeligheden er så meget bedre et sted med orden. Hvis det kniber for en af dine kunder at holde orden, eller du har en kunde som er træt af at have for mange ting, så kan jeg hjælpe din kunde med at rydde op.
Kunden får mere rent for pengene, og du kan lettere komme til.
Områder jeg kan håndtere
- Indgangspart
- Kontor
- Venteværelser
- Arkiv
- Værksteder
- Depotrum
- Lagerrum
- Loftrum
- Og mange flere…
Prisen ekskl. moms.
Virksomheder Oprydning og systemer |
1000 kr. i timen |
---|---|
Små virksomheder Solo selvstændige |
750 kr. i timen |
Erhvervsoprydning til din virksomhed
Erhvervsoprydning er den ultimative løsning til at skabe orden og effektivitet i din virksomhed. Med erhvervsoprydning kan du ikke kun glæde dine medarbejdere, men også opnå tilfredse og loyale kunder. Når der er ryddet op og skabt et pænt og ordentligt arbejdsmiljø, vil det være langt nemmere for rengøringsassistenterne at udføre deres opgaver. Min ekspertise og erfaring inden for erhvervsoprydning har gjort mig i stand til at forvandle rodede og kaotiske arbejdsmiljøer til velfungerende og indbydende rum. Jeg har både hjulpet private kunder, erhvervskunder og kunder i det offentlige og de oplever alle mere overskud i hverdagen og orden og system i deres ting.
Ønsker du en erfaren oprydningskonsulent, som har hjulpet adskillige virksomheder i blandt andet Gjern, Silkeborg og Aarhus, så tøv ikke med at kontakte mig allerede i dag. Jeg er villig til at rejse langt for at hjælpe dig mod betaling af transportudgifter.
Erhvervsoprydning hos små og store virksomheder
Erhvervsoprydning er afgørende for både små og store virksomheder. Som erfaren oprydningskonsulent, der er certificeret af Marie Kondo, tilbyder jeg omfattende oprydning af din virksomhed, der effektivt kan forbedre organiseringen af dine faciliteter. Uanset om du driver en virksomhed med kontor, et lager, et værksted eller et venteværelse, kan jeg hjælpe med at skabe orden og overskuelighed. Med min ekspertise inden for oprydning kan du være sikker på, at alle tingene får deres plads, og nemt kan findes af dine medarbejdere.
Så uanset om du ejer en lille eller stor virksomhed, er en effektiv oprydning afgørende for at opretholde en struktureret arbejdsplads. Jeg forstår vigtigheden af at tilpasse mine tjenester til forskellige virksomhedsstørrelser og specifikke behov. Mit mål er at levere en skræddersyet erhvervsoprydning, der opfylder dine krav og forbedrer din arbejdsflow.
Kontakt mig for en uforpligtende snak om erhvervsoprydning
Vil du vide mere om, hvad erhvervsoprydning kan gøre for din virksomhed? Så tøv ikke med at kontakt mig til en snak, så du kan få afklaret, hvordan erhvervsoprydning kan hjælpe din virksomhed. Snakken er naturligvis helt gratis og uforpligtende.
Du kan kontakte mig ved at ringe på telefon 26 27 43 77 eller sende en mail til mirjam@rydheltop.dk. Du er også velkommen til at udfylde vores kontaktformular og så vender jeg tilbage på din henvendelse hurtigst muligt.
Konmari-metode til mindre rod styrker også økonomien
Hos XL-Byg Tømmmergaarden i Gjern har de med konmari-metoden fået mere styr på lageret og bestiller nu sjældent for meget hjem
Mirjam Madsen, til højre, hjælper XL-Byg Tømmergaarden i Gjern med at rydde op efter konmari-metoden. Byggemarkedschef Lene Chüsler kan kun se fordele i, at alt nu har fået en fast plads på lageret, der gør, at det er langt lettere at have overblik over alle varene. Foto: Jakob Stigsen Andersen
Orden Alt har nu fået sin plads på lageret hos XL-Byg Tømmergaarden i Gjern.
Plæneklippere står samlet ét sted, kasser med lige dén type værktøj står sammen på hylden og helt øverst oppe i flere meters højde, kan man skimte, at alle kasser har fået et navneskilt på. Der er ikke længere noget, der kan gemme sig. Blive væk, glemmes eller bestilles for meget hjem af alene på den baggrund.
Årsagen er, at medarbejderne i XL-Byg Tømmergaarden i Gjern er blevet bedre til at rydde op med hjælp fra Mirjam Madsen, der bruger konmarimetoden, der er en populær oprydningsmetode i store dele af verden - især Japan og USA.
Byggemarkedschef i XL-Byg Tømmergaarden, Lene Chüsler, er glad for metoden og særligt effekten:
- Det var ikke, fordi vi aldrig ryddede op før, men nu har vi fået en bedre metode til, hvordan vi kan få det hele mere i system. At det er vigtigt, at alt har fået en fast plads. Før kunne vi eksempelvis godt stille grill og plæneklippere der, hvor der lige var plads, når de kom ind på lageret, siger hun og fortsætter:
- Og den forandring kan vi mærke - også på økonomien. For det er alt for dyrt at bestille for mange varer hjem af det samme, hvis det måske bare står og putter sig bag ved noget andet øverst på en hylde eller flere forskellige steder på lageret. Og det er også for dyrt at have noget stående, der ender med at udgå, fordi vi ikke ved, vi har det. Nu er der et bedre overblik.
Rydder op sammen
Mirjam Madsen er kommet hos XL-Byg Tømmergaarden i Gjern med jævne mellemrum siden begyndelsen af året. Det er ikke sådan, at hun bare gør oprydningsarbejdet, men hun hjælper og vejleder, så man i et samarbejde får fundet ud af, hvordan det er bedst at organisere sig. Så alt får en plads. - Lige nu har jeg en opgave her med at få styr på et mindre lagerrum, hvor det roder. Det er et meget typisk rum i en virksomhed, hvor gamle reklamer blandt meget andet ligger i stakke. Men i virkeligheden har XL-Byg måske kun brug for ét eksemplar af hver udgave i stedet for 25, siger Mirjam Madsen og fortsætter:
- Ingen ved rigtigt, hvad der gemmer sig på hylderne eller tager ansvar for sådan et rum, så der er nok meget, der generelt kan smides ud. Det bliver helt sikkert rart at få overblik, når der også kommer små sedler på hylderne og mapper med kun det, der skal bruges i fremtiden.
Det smitter af hjemme
For byggemarkedschef Lene Chüsler har det også på det private plan været en øjenåbner at stifte bekendtskab med konmari-metoden: - Jeg har en kælder derhjemme, som jeg truer med, at jeg skal i gang med at rydde op i efter den her metode. Det er egentlig en meget simpel tankegang bag oprydningsmetoden, men det virker bare at rydde op i én kategori ad gangen og give alt en fast plads - og spørge sig selv, hvor glad lige den ting gør en. Om den kan undværes.
I øjeblikket kommer Mirjam Madsen hos XL- Byg Tømmergaarden i Gjern hver tirsdag og torsdag. Her hjælper hun med at organisere butik og lager efter konmari-metoden og følger op på det, der allerede er gjort.
“Hvad har oprydningen betydet for dig, her to år efter den helt store oprydning?”
Se ni af svarene fra de ansatte i XL-byg her:
Det er rart, at det er overskueligt. Det fremmer glæden ved arbejdet.
Nemmere at finde varer i varemodtagelsen. Flottere butik generelt. Mere glæde og mindre frustrationer.
Der er ikke så meget flimmer for øjnene. Lettere at finde tingene.
God oprydning giver en mere effektiv arbejdsdag.
Det gør dagen dejlig. Og det er skønt at arbejde i.
Bedre overblik. Hurtigere arbejdsgange. Større tilfredshed i dagligdagen.
Godt arbejdsmiljø.
Øget arbejdsglæde. Mere stolthed over vores forretning.
Det er rart at alle er enige om systemerne, på den måde oplever kunderne den samme service hver gang.
Spørgeundersøgelse ifht. rod og orden. 23 personer har svaret.
Delt ud første gang i XL-byg, Tømmergaarden i Gjern dec. 2017 og igen præcist to år efter.
SÅ FØLGENDE ER ET GLIMRENDE FØR OG EFTER PÅ OPRYDNING I TAL.
1; Hvor rodet er der nu der hvor du arbejder? Sæt et X
1 ingen rod 10 meget rod
1---2---3---4---5---6---7---8---9---10
SVAR FØR: 7
SVAR NU: 3
2; Hvor meget tid bruger du på at lede efter ting om ugen?
SVAR FØR: samlet 56 timer om ugen
SVAR NU: samlet 18 timer om ugen
3; Hvor mange gange på en måned bestiller du en vare som det viste sig allerede var på lager?
Antal gange.
SVAR FØR: 46 gange om måneden.
SVAR NU: 15 gange om måneden.
4; Hvor meget bliver dit humør/arbejdsglæde påvirket af rod? Sæt et X
1 lidt 10 meget
1---2---3---4---5---6---7---8---9---10
SVAR: FØR 7
SVAR: NU 7
5; Hvor ofte oplever du at en kunde lægger mærke til at det roder?
F.eks. når du skal lede efter en vare som er lagt til side/bestilt hjem eller bliver spurgt efter?
______ gange om ugen.
SVAR FØR: ca. 69 kunder om ugen.
SVAR: NU ca. 15 kunder om ugen