Guide til oprydning i hjemmet giver ro i hjernen

1

Tumler du med rod i dit hjem? En ny guide til oprydning i hjemmet skal hjælpe til at øge din livskvalitet og give din hjerne ro.

En ny arbejdsbog – Oprydningsguiden – Ryd op med fokus på taknemmelighed og glæde – fungerer som en guide til oprydning i hjemmet. I bogen får du vejledning og støtte til at rydde op i dit hjem. Og dermed skabe ro og balance og overskud til at leve det liv du gerne vil.

– Jeg kan virkelig mærke en forskel på, hvad det har gjort for mig at skille mig af med så mange ting, der alligevel ikke gjorde mig glad. Sådan rigtigt. Det er som om, der nu er kommet mere ro i mit hoved, udtaler Bente Hauge Krabbe fra Gjern, der selv har gennemgået den helt store oprydning i sit hjem.

Før Bentes oprydning var hun ofte nervøs, når hun fik gæster. Nervøs for, om de kunne finde på at åbne hendes skabe, og opdage, hvor stort et rodehoved hun egentlig var. Noget der stod i stor kontrast til hendes meget pæne og ryddelige hjem.

– Nu hænger mit hjem sammen, fortsætter hun. Mine gæster må faktisk gerne åbne mine skabe, griner hun og fortæller, hvor befriende det er, at hun nu kan være nærværende og sammen med sine gæster i ro.

Det siges da også om Konmari-metoden, som bogen tager udgangspunkt i, at det er en livsforandrende proces, at foretage en oprydning i hele sit hjem.

Derfor er der i bogen gjort plads til sider med spørgsmål til refleksion både før og efter oprydningen. Så man, udover at mærke forandringen, også kan se det nedfældet i bogen, og genlæse sine tanker efter oprydningen. Det bliver gjort tydeligt, at der er en forandring udover den, vi umiddelbart kan se.

Tankerne bag den nye guide til oprydning i hjemmet

2

Guide til oprydning i hjemmet: Oprydningsguiden – Ryd op med fokus på taknemmelighed og glæde.
Ideen til bogen har Mirjam Madsen, der er oprydningskonsulent i virksomheden RydHeltOp, tumlet med gennem længere tid. Og da Mirjam mødte Cathrine Sørensen, selvstændig grafiker i virksomheden Linje C, og ivrig fortaler for taknemmelighed og dens kraft, kunne hun hurtigt se et match.

– Ideen om at kombinere vores evner opstod som en hurtigt indskydelse. Jeg har længe gået med et ønske om at skabe en guide, der kan støtte oprydningsprocessen, der kan være meget opslidende men også er personligt udviklende. Da jeg mødte Cathrine, og hun fortalte om sit arbejde, så jeg muligheden for et samarbejde, siger Mirjam, der opdagede at KonMari-metoden var et særdeles godt værktøj for hende selv, da hun pludselig oplevede, at alle hendes mange ting tog magten over hende.

– Ja, griner Cathrine, for mig var det en helt ny tanke, men jeg syntes, ideen var god. Gennem mit arbejde med taknemmelighed har jeg selv formået at hæve mine grund-glæde, fra at være mellemfornøjet og have let til brok, til nu at gøre mere af det der gør mig glad og være taknemmelig for alt det gode jeg har i mit liv. Det har været med til at forandre mit liv, og det vil jeg utrolig gerne give videre til andre.

Taknemmelighed, ro og glæde

På hver deres måde støtter de andre mennesker til et liv i enkelhed, taknemmelighed, glæde og overskuelighed. Netop de elementer var vigtige for dem at få frem i bogen.
I følge Jeanette Thysen, havearkitekt og freelancejournalist, er det da også lykkedes til fulde.

– Jeres guide er gennemarbejdet og befriende enkelt opsat. På den måde rammer bogen en fin balance mellem det enkle, der sætter fokus på jeres essentielle budskaber, og det personlige, udtaler hun, efter hun har arbejdet med sin oprydning gennem den nye guide til oprydning i hjemmet.